Byggfakta har fulgt byggebranchen siden 1986. I dag har Sverige, Danmark, Norge og Finland hver sit researchteam. En researcher følger med i kommuner, myndigheder, bygherrer og fagpressen og ringer derefter til dem, der har kendskab til sagen, for at bekræfte oplysningerne, inden databasen opdateres.
Verificerede projektoplysninger, indsamlet af folk med kendskab til byggebranchen
90.000+
aktive byggeprojekter i Norden
690.000+
projekter i Norden, herunder baggrundsoplysninger
228.500
aktive virksomheder i Norden
1986
året, hvor Byggfakta begyndte at følge byggebranchen i Danmark
Sådan indsamler vi oplysningerne
Et projekt i Byggfakta starter som regel med en oplysning fra en kilde: en byggetilladelse, en budgetpost, et udbud eller en notits i fagpressen. En researcher undersøger, hvad der holder stik, og følger projektet indtil det er afsluttet.
Vi holder øje med kilderne
En researcher gennemgår byggetilladelser, budgetter, projektplaner, kommunale referater, offentlige udbud, virksomhedernes egne hjemmesider samt dags- og fagpressen. Søgerobotter hjælper med at indsamle nye oplysninger, og vores researcher afgør, hvad der udgør et projekt.
Vi ringer og bekræfter
Telefonen er researcherens vigtigste redskab. En opgave bliver til et projekt i databasen, når den er blevet bekræftet af bygherren, arkitekten, konsulenten eller entreprenøren. Hver uge foretager researcherne tusindvis af telefonopkald til beslutningstagere og projektledere i hele Norden.
Erfaring, hvor oplysningerne mangler
Ikke alt er offentligt, når et projekt tager form. I sådanne tilfælde er det en god idé at foretage en erfarenhedsbaseret vurdering, for eksempel af, hvor lang tid en detaljeret plan normalt tager, eller hvad der sker med tidsplanen, når finansieringen ikke er på plads. Det giver dig et bedre grundlag end et tomt felt
Vi følger projektet hele vejen
Projekterne følges fra bygherrens første planer til udpegede rådgivere, entreprenører og underentreprenører. Undervejs registreres alt, hvad der vedrører projektet. Mange projekter ligger i databasen i flere år, inden byggeriet påbegyndes.




Vi holder øje med kilderne
En researcher gennemgår byggetilladelser, budgetter, projektplaner, kommunale referater, offentlige udbud, virksomhedernes egne hjemmesider samt dags- og fagpressen. Søgerobotter hjælper med at indsamle nye oplysninger, og vores researcher afgør, hvad der udgør et projekt.

Vi ringer og bekræfter
Telefonen er researcherens vigtigste redskab. En opgave bliver til et projekt i databasen, når den er blevet bekræftet af bygherren, arkitekten, konsulenten eller entreprenøren. Hver uge foretager researcherne tusindvis af telefonopkald til beslutningstagere og projektledere i hele Norden.

Erfaring, hvor oplysningerne mangler
Ikke alt er offentligt, når et projekt tager form. I sådanne tilfælde er det en god idé at foretage en erfarenhedsbaseret vurdering, for eksempel af, hvor lang tid en detaljeret plan normalt tager, eller hvad der sker med tidsplanen, når finansieringen ikke er på plads. Det giver dig et bedre grundlag end et tomt felt

Vi følger projektet hele vejen
Projekterne følges fra bygherrens første planer til udpegede rådgivere, entreprenører og underentreprenører. Undervejs registreres alt, hvad der vedrører projektet. Mange projekter ligger i databasen i flere år, inden byggeriet påbegyndes.

Otte faser, og hvad vi registrerer i hver enkelt
Bygherren har en idé til et projekt, men har endnu ikke formelt engageret nogen eksterne rådgivere.
Dette registrerer vi:
-
Hvem der skal bygge, og hvad der skal bygges
-
Bygherrens overordnede plan eller idé
-
Type bygning, for eksempel boliger, kontorer eller skole
-
Hvor projektet ligger
-
Planlagt areal
Oplysninger, der er vigtige for totalentreprenører og rådgivere, der ønsker at være med, inden projektet tager form.
Bygherren hyrer som regel en bygherrerådgiver, og udgangspunktet bliver et byggeprogram med krav til størrelse, funktion, arkitektur, miljø, økonomi og tidsplan. Byggeprogrammet danner grundlaget for resten af arbejdet. Her starter ofte også arbejdet med detaljeplanen, og større projekter sendes undertiden i høring, inden de sættes i gang.
Dette registrerer vi:
-
Bygherrens rådgiver og skitsearkitekt
-
Byggeprogrammet
-
Pladsbehov for forskellige funktioner i bygningen
-
De første rammer for udformning og bygningsvolumener
Disse oplysninger er vigtige for arkitekter og konsulenter, da arkitekt- og ingeniøropgaver ofte udbydes i denne fase. Og for totalentreprenører, da totalentrepriser ofte udbydes på baggrund af skitseforslag. Det er en god anledning til at indlede en dialog med bygherren.
Skitsen bliver til et konkret projektforslag, og de formelle rammer falder på plads. Bygherren henter en projekterende rådgiver ind, som færdigtegner projektet. Detaljeplanen udarbejdes i samarbejde med kommunen og sendes i høring, så det fastlægges, hvad der må bygges, og hvordan det skal se ud.
Dette registrerer vi med flere detaljer end i de tidligere faser:
-
Projektansvarlig arkitekt og ingeniør
-
Bygningens areal, også for de enkelte dele
-
Placering
-
Konstruktion
-
Foreslåede materialer til skelet og klimaskal
Oplysningerne er vigtige for rådgivere og leverandører af byggematerialer, som nu kan se, hvilke materialer der er planlagt anvendt i projektet, og som ønsker at være med, inden valgene træffes.
Udbudsmaterialet udarbejdes, og projektet fastlægges ned til mindste detalje. Der ansøges om byggetilladelse. Bygherren fastlægger entreprenørformen, for eksempel hovedentrepris, totalentrepris eller opdelte entrepriser, samt hvordan projektet skal udbydes (hvordan tilbuddene skal indhentes, og hvor mange der skal opfordres til at afgive tilbud). Hvis projektet er så stort, at det er omfattet af reglerne for EU-udbud, følger det disse reglers procedure.
Dette registrerer vi:
-
Entreprenørform og udbudsform
-
Mere detaljerede materialevalg, herunder indvendige overfladebelægninger og installationer
-
Materialer, der kun angives som funktionskrav og først vælges, når entreprenøren er udpeget
Oplysningerne er vigtige for entreprenører, da det er her, det bliver klart, hvordan projektet udbydes, og hvilken entreprenørform det får.
Udbudsprocessen indledes, og der fremlægges en tidsplan herfor. Private bygherrer indhenter tilbud fra de entreprenører, de ønsker at modtage tilbud fra. Offentlige bygherrer offentliggør udbuddet i henhold til LOU, når projektet er omfattet af udbudspligt. Udbud, der overstiger EU’s tærskelværdier, offentliggøres også i TED.
Ikke alle udbud annonceres i de offentlige databaser, for eksempel ikke direkte tildelinger. Derfor overvåger researcherne også kommunernes egne hjemmesider.
Dette registrerer vi:
-
Offentlige og private udbud, søgbare og kategoriserede
-
Tidsplan og sidste frist for afgivelse af tilbud
-
Hvor udbudsmaterialet kan hentes
Oplysningerne er vigtige for entreprenører og underentreprenører, der afgiver tilbud.
Udbudsproceduren er afsluttet, entreprenøren er udvalgt, og den endelige tidsplan er fastlagt. Vinderne af EU-udbud skal offentliggøres i TED, men det sker ofte med en vis forsinkelse, så researcheren indsamler løbende tildelingsbeslutningerne selv. Nogle beslutninger træffes først nu: hvis bygherren har stillet funktionskrav, er det entreprenøren, der vælger den løsning, der opfylder dem.
Dette registrerer vi:
-
Valgt entreprenør
-
Projektets tidsplan
-
De endelige materialevalg, som entreprenøren har indflydelse på
Oplysningerne er vigtige for underentreprenører og leverandører, der leverer til den vindende entreprenør.
Byggeriet er i gang, og underentreprenører kommer til efterhånden. Nu handler det mest om, hvilke virksomheder der er med.
Dette registrerer vi:
-
Underentreprenører og leverandører
-
Hvordan den oprindelige tidsplan udvikler sig
Oplysningerne er vigtige for underentreprenører inden for de forskellige fagområder og for leverandører, der sælger direkte til entreprenører og gerne vil vide, hvilke VVS-firmaer, malere og andre faggrupper der er tilknyttet hvert projekt.
Dette registrerer vi:
- Afsluttede byggeprojekter
- Når byggeriet er færdigt
Oplysningerne er vigtige for leverandører inden for eksempelvis slutrengøring og ejendomsdrift. Og for alle, der ønsker at se, hvilke virksomheder der tidligere har gennemført lignende projekter.
Et researchteam i hvert land
Sverige, Danmark, Norge og Finland har hver deres researchteam, der arbejder med deres eget marked.
Mange har arbejdet med det samme marked i lang tid. I Danmark har researcherne i gennemsnit været ansat i virksomheden i mere end 13 år. Det betyder, at de ved, hvem de skal ringe til, og at informanterne kender dem.
Researchteamet har ofte oplysninger, der endnu ikke må offentliggøres, for eksempel hvem der ligger bedst an i et udbud. Har vi lovet at vente, så venter vi. Det er derfor, bygherrer og entreprenører fortsat fortæller os om deres projekter.

"De här positiva, trevliga telefonsamtalen från er tror jag är nyckeln till er informationsinsamling. För oss blir det ett signalvärde att bidra med information, en sorts marknadsföring där vi visar vår bredd inom olika segment."
Åhlin & Ekeroth Byggnads AB
"Att vara transparenta med våra byggplaner är något vi tjänar på i längden, inte minst utifrån varumärkesperspektivet. Vi framstår som trovärdiga, ärliga, öppna och mottagliga."
Riksbyggen
"Som utvecklare är det viktigt att våra projektplaner syns tidigt. Det ökar attraktionskraften för projektet.""Som udvikler er det vigtigt, at vores projektplaner bliver synlige på et tidligt tidspunkt. Det øger projektets tiltrækningskraft."
NCC Property Development
Fortæl om dit projekt
En stor del af informationen kommer fra bygherrer, kommuner, rådgivere og entreprenører, der fortæller om deres projekter. Det koster ingenting. Projektet bliver synligt for rådgivere, entreprenører og leverandører, der gerne vil være med, og du kan få flere tilbud og finde nye kontakter.
Oplysningerne bliver også til statistik, rapporter og prognoser om, hvordan byggemarkedet udvikler sig, som hele branchen kan bruge.

De samme data ligger til grund for vores analyser
Projekt- og virksomhedsdataene bruges også til at følge og forudsige udviklingen på byggemarkedet.

Projektmarkedsindeks
Et løbende 12-månedersindeks over påbegyndte byggerier og projektering, opdelt efter sektor, i Byggfakta Rise.

Tactics
Hvilke virksomheder der findes på markedet, og hvordan de opererer: hvem de samarbejder med, hvor og
i hvilke typer projekter.
Få indsigt i data for dit marked
Vi viser, hvilke projekter, virksomheder og udbud der findes i dit segment og din region.
